Inspiration til det personlige og smukke hjem

 

Hvordan skaber du et personligt, smukt og hyggeligt hjem med sans for det æstetiske?

Aldrig før har vi brugt så mange penge på indretning af vores boliger. Ofte er det helt nye møbler og interiør vi vælger. Vi lader os inspirere af indretnings-opstillinger i bolighusene, boligbladene og på de digitale medier. Men ofte virker de mange løsning alt for upersonlige og neutrale og mange af vore hjem ligner hinanden.

For mig er det der skaber et smukt og personligt hjem, at der er fokus på at vælge vintage interiør og møbler, som du sætter sammen i en fin blanding med dine nye møbler og interiør. At turde at vælge farver til og tænke over hvilken oplevelse dit hjem skal give dig.

Mit studio er mit kreative indretningsunivers. Det er her jeg tager mine fotos af produkter og interiørs, men samtidig er det også her jeg tager fotos af små indretningsløsninger, for at inspirere dig til at gøre dit eget hjem personligt ved at indrette dig med et miks af forskellige vintage interiørs, nye ting, farver, mønstre og stemninger.

Du er altid velkommen til at kontakte mig hvis du ønsker rådgivning til din boligindretning i din helårsbolig, sommerhus eller har brug for at style dit hjem i forbindelse med et hussalg.